(da)
Menu
Reparation af store dieselmotorer

Reparation af dieselmotorer til skibs-, offshore- og elproduktionsindustrien

Dieselmotorer spiller en vigtig rolle i vores hverdag, hvor de sikrer energiproduktion til industrien og private hjem samt fremdrift for skibe.

Ubegrænset driftstid, så det er muligt at imødekomme det konstant stigende energibehov, betyder, at det er kritisk at holde motoren kørende. Det går dog ikke altid som planlagt, og selv de bedst vedligeholdte motorer kan bryde sammen. Det sker som regel, når det er mest ubelejligt.

Reparationer af dieselmotorer til skibs- og offshoreindustrien

Metalocks renovering og reparation af dieselmotorer har hjulpet verdens industrier i over 50 år.

Skader på motorblok

En plejlstang, der slår gennem krumtaphuset, er lig med ødelagt plejlstangslejediameter, en defekt plejlstang, skader på balancevægten samt defekte tapskruer. Skader på foringens nederste del – eller det, der er værre.

Skader på motorblokken, huller i vandkappen samt hul i krumtaphuset – alt dette er indbegrebet af katastrofalt svigt! Er det altid lig med en ny krumtapaksel eller en ny motorblok? IKKE ALTID,og derfor kan Metalock Engineering-koncernen hjælpe.

Tag det roligt – vi er kun et telefonopkald fra dig.

Få mere at vide om, hvordan vores erfaring med reparationer på stedet kan hjælpe dig med at spare tid og penge.

Reparation af dieselmotorer på stedet

Revner eller brud i dieselmotorers fundamenter og motorblokke repareres rutinemæssigt af Metalock. Det sker ofte efter et katastrofalt svigt, hvor vi hurtigt får rettet op på tingene, så motoren kan køre som normalt igen, og der ikke kræves dyre reservedele.

Metalock kan foretage reparation af dieselmotorer på stedet ude på havet, ved eller i en tørdok eller på et kraftværk. Hvor som helst og når som helst.

Vi arbejder direkte for virksomheder, der beskæftiger sig med elektricitetsproduktion fra deponigas, industriel elektricitetsproduktion til papirfabrikker, fabrikker og petrokemiske anlæg.

Vi arbejder på offshoreinstallationer (produktionsplatforme eller borerigge) samt alle typer skibe. Handels- og orlogsfartøjer – vi kan reparere motoren på stedet, uanset hvor den befinder sig.

Eksempler på typiske reparationer

Typiske eksempler på, hvad vi kan hjælpe med inden for dette område, er:

  • Kolde Metalock-støbejernsreparationer af revnede eller defekte motorer og tilhørende komponenter
  • Udskiftning af hovedleje i stedet for renovering
  • Bearbejdning af hovedlejer og plejlstangssøler, mens krumtapakslen stadig befinder sig i motoren, ved hjælp af udstyr til orbital bearbejdning
  • Renovering af øvre/nedre cylinderforingsområder
  • Metalsprøjtning og omarbejdning af meget slidte, øvre foringsflader
  • Linjeboring af hovedlejelommer i motorer
  • Motorjustering
  • Smeltesvejsning af cylinderhoveder til dieselmotorer
  • Genopretning af stempler, ventiler og lejer

Offshoreindustrien

Vi har repareret dieselmotorer siden starten af 1940'erne og har været involveret i offshorereparationer siden starten af 1970'erne. Vi har foretaget reparationer for de fleste offshoreoperatører i verden, og vi har bevist vores værd inden for dette specialiserede ekspertiseområde.

Vores teknikere er alle sikkerhedsuddannet til arbejde on- og offshore og videreuddannes løbende, så de er klar til at kunne håndtere alle former for hændelser, der måtte opstå offshore med kort varsel.

Kun meget sikkerhedsbevidste medarbejdere er egnede til at gennemgå denne uddannelse og efterfølgende blive godkendt til denne type arbejde.

Med teknikere, der er strategisk placeret rundt om i Metalock Engineering-koncernen, og som altid kan rejse hvor som helst hen i verden med kort varsel, er vi organiserede, så vi hurtigt kan yde hjælp i nødsituationer hele året rundt.

Fokus på vores kunder

Vi er til rådighed døgnet rundt alle ugens dage. Med teknikere, der er strategisk placeret hos vores globale servicecentre og med kort varsel kan rejse hvor som helst hen i verden, er vi organiseret, så vi kan yde hurtig service i nødsituationer når som helst hele året rundt.

Alle medarbejderne kender arbejdsforholdene både onshore og offshore samt de krav, der stilles til dem for at blive godkendt og udføre arbejdet sikkert og effektivt.

Metalock in Action

Vores over 50 års erfaring i skibs- og offshoreindustrien betyder, at du trygt kan overlade reparations- eller eftersynsarbejdet for din dieselmotor til Metalock. Kontakt os i dag for at se, hvordan vores ekspertise kan hjælpe.

Kontakt os

Hvad kan vi hjælpe dig med? Vi tilbyder 24/7-nødberedskab i hele verden. Vælg en af mulighederne nedenfor for at kontakte os.

Skriv til os Kontorplaceringer Hurtig kontakt Ledige stillinger